torsdag den 26. juli 2012

Kanelsnegle


Jeg havde virkelig længe haft lyst til kanelsnegle, inden vi tog til Sverige. Så da det stod ned i stænger, var det en perfekt undskyldning for at lave dem.
Det er meget vigtig at remoncen køler inden, for ellers er det umuligt at holde indenfor den udrullede dej. Man kunne evt. også lave ½ portion, for der bliver ret meget.

Bolledej
25 g gær
2 dl mælk
1 æg
50 g sukker
500 g mel
25 g smør

Remonce
250 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel
1 dl sirup

Rør gæren ud i mælken. Tilsæt æg og sukker. Tilsæt melet lidt ad gangen samt smørret. Ælt det hele sammen til en ensartet dej og lad den hvile tildækket i skålen i 15 minutter. Rul dejen ud, ca. 30 cm i bredden og 70 cm i længden.

Smelt smørret i en gryde. Rør farin, kanel og sirup i. Lad den køle til det bliver en fast masse. Smør remoncen ud over dejen og rul den sammen på den lange led som en stor roulade.

Skær derefter sneglene ud i 1 cm's tykkelse og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i en time.

Bag sneglene i ovnen ved 200 grader i 12-17 minutter. Tag dem ud og lad dem køle.

Der kan evt. komme glasur og hakkede hasselnødder på sneglene til sidst, men jeg kan nu bedst lide dem uden.

onsdag den 25. juli 2012

Jordbærkager

I slutningen af juni var en uge i Sverige med min kæreste. Dette medførte en masse bageri og lækker mad. Så de næste tre indlæg der bliver postet er fra denne tur.
Jeg havde taget en bagebog og kogebog med til Sverige, hvis nu man skulle blive ide forladt.

Mørdej
150 g mel
100 g koldt smør i terninger
50 g flormelis
1 æg

Mazarinmasse
150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel


Vanilje/flødecreme
2 æg
30 g maizena
korn af ½ stang vanilje
½ l sødmælk
75 g rørsukker
2 dl piskefløde

Andre ingredienser
100 g grofthakket chokolade 60 %
500 g jordbær

Lav mørdejen ved at smuldre smørret i melet, sigt flormelis i og tilsæt ægget. Ælt det hele sammen. Stil mørdejen køligt i 30 minutter. 

Lav derefter mazarinmassen ved at røre marcipan og rørsukker  til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt efter lidt. Tilsæt æggene et ad gangen under omrøring. Rør til sidst melet i.

Tag otte små forme eller én stor tærteform. Rul mørdejen ud og beklæd formene med dem, så den når op ad kanten. Fordel mazarinmassen oven på mørdejen.


Bag kagerne i ovnen ved 200 grader i 14 minutter. Har du brugt én stor form, skal kagen bages i 25 minutter.

Imens kagerne er i ovnen laves Vanilje/kagecremen. Først blandes maizena, vaniljekorn og rørsukker i en gryde. Derefter piskes æg i, og til sidst tilføjes mælk. Kog det hele i et ½ til 1 minut under omrøring. Når kagecremen har fået fast konsistens, tages den af varmen. Stil den til afkøling.

Når kagerne er færdige i ovnen skal de stå og køle af. Når kagerne er kolde, smeltes chokoladen i en skål over vandbad. Pensl tærterne med chokoladen.
Til slut piskes fløden til flødeskum. Det blandes med den kolde vaniljecreme. Derefter lægges der et pænt lag på kagerne. Til sidst pyntes kagerne med jordbær skåret i halve.

tirsdag den 24. juli 2012

Sommerferie

Min blog har stået meget stille her på det sidste. Jeg har været så heldig at være ud at rejse med mine forældre og min bror i 2 uger. Vi besøgte Madrid, Paris, Avignon og Amsterdam. Så vi fik en masse forskellig og lækker mad
Vi fik lækre tapas i Madrid, og var meget imponeret over at helt almindelige supermarkeder bugnede med skinker
I Madrid er det meget almindeligt at spise churros. Vi besøgte det ældste churros sted i Madrid, der havde åben fra kl. 10 om morgenen til 6 næste morgen. Det er åbenbart almindelig i Madrid når man har været i byen at man tager hen og spiser churros.
I Paris havde jeg besluttet mig for at jeg for første gang ville smage macarons. Tænkte at de skulle smages i deres hjemland. De første var en lidt lunken oplevelse, der ikke rigtig havde så meget smag i sig. Men anden omgang var meget lækre i smagen. Jeg skal helt klart eksperimentere med det!


Der blev også smagt på en masse andre lækkerier i Paris. Citron-maregnstærte, madelienekager, crème brulée og æbletærte. Udover alle de lækre kager og desserter, indtog vi også noget fantastisk mad. Jeg fik bl.a. løgsuppe og entrecote (på restauranten der kun serverer entrecote).
Jeg har desværre ingen madbilleder fra Avignon. Jeg fandt ud af inden vi tog afsted at de skulle være meget eksperimenterende dernede og det må man sige de var. Nogle ting var mere vellykkede end andre. Vi fik blandt andet fois gras crème brulèe (som smagte helt fantastisk), carpaccio af røget and og en masse med gedeost.

Amsterdam minder meget om København synes jeg. Jeg blev rådet af mine harpe lærer at tage forbi en lille likørbar der lå i Amsterdam. Man fik en frugt likør for 2 euro. Det var virkelig sødt. Jeg fik en med passionfrugt som smagte rimeligt. Men man skal ikke tage derhen for likøren, men stemningen.

mandag den 23. juli 2012

Forårsruller

Jeg læste om disse forårsruller på en af mine yndlingsblogs HealhtJunkie. Det er rispapir og så vælger man egentlig selv hvad man vil fylde i dem. Vi lavede dem to gange i Sverige. Nedenfor giver jeg nogle eksempler på hvad man fylde i dem.

Ingredienser
1 hel chili
nødder
friske koriander
Gulerødder
Agurk
Hvidløgsmarinerede tigerrejer
Bønnespirer
Teriyaki marineret kylling

Som det kan ses ovenfor er det kun fantasien der sætter grænser.