mandag den 16. april 2012

Nemmere bliver det ikke...

Jeg er det heldige mennesker at være med i en kageordning på skolen. Dette er fordi jeg er vektor (rusvejleder) på min skole, og for at de nystartede har en god start, mødes man en gang om ugen på det første semester og spiser et stykke kage og snakker om hvordan det går. 
Jeg fandt denne kage på en blog, som lidt har det samme budskab som mig. Nemlig masser af kager. Prøv at tjek den ud: Marie Marolles

Denne kage er dejlig simpel og er helt uden hvedemel.

Nødde-Choko-Kage
75 gram mandler
100 gram sukker
1 tsk bagepulver
1 økologisk appelsin
1 stang vanilje
2 æg
3/4 dl olie
30 gram hasselnødder
50 gram mørk chokolade

Tænd ovnen på 200 grader. Blend derefter mandlerne til grov mandelmel. Riv skallen af appelsinen. Bland mandelmel, rørsukker, bagepulver, appelsinskal og vaniljekorn. Pisk æggene i – et ad gangen. Tilsæt olien, og pisk til en ensartet dej. Hæld dejen i en springform foret med bagepapir hvis man ikke ejer en silikoneform. Hak chokolade og hasselnødder groft og drys ud over kagen. Tryk dem lidt ned i dejen. Dæk kagen med stanniol. Bag kagen i cirka 20 min. Fjern stanniolen og bag yderligere 10-15 min. Afkøl kagen og nyd den lækre kage.

Så må vi håbe de bliver glade i morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar