mandag den 16. april 2012

Første indlæg, første kage!

Jeg har længe gerne ville oprette denne blog. Er meget inspireret af andres kage/mad blogs.
Så dette bliver mit første indlæg. Dette er en citron marengs tærte, den er egentlig mere simpel end jeg først troede.Opskriften er fra en af mine absolut yndlingsblog, nemlig Call Me Cupcake. Hun tager de flotteste billeder af hendes kager, og er en stor inspiration.

Citron marengs tærte
Tærtedej
2 1/3 dl mælk
1/2 tsk salt (jeg plejer at tilføje mindre salt, da jeg ofte synes det bliver for salt)
1 spsk. flormelis
110 gram koldt smør
2-3 spsk koldt vand
Bland mælk, flormelis og salt i en skål. Bland smørret i, brug hænderne eller en elpisker. Tilsæt så meget vand at dejen lige præcis binder sammen. Stil dejen i køleskabet i mindst en halv time.

Tag dejen frem 5-10 minutter inden den skal rulles ud.
Fordel mel ud på bordet og rul dejen ud i en cirkel stor nok til at passe i en 20 cm (diameter) stor tærteform. Smør dejen. Stik med en gaffel, så dejen ikke "bobler" op under bagning.

Varm ovnen til 200 C. Når ovnen er varm, lig et stykke staniol over tærte og flyd den med bønner eller ris. Giv tærten cirka 20 minutter og derefter fjern staniolen med ris/bønner og derefter giv den yderligere 5-10 minutter til den er gylden brun.

Citronfyld
4 æggeblommer, rumtemperatur
2 1/3 dl sukker
2 spsk. mælk
3 spsk. majstivelse
1/4 tsk salt
3 1/2 dl vand
2 citroner, saft og skal
25 gram blødt smør

Varm ovnen til 175 C. Læg æggeblommerne i en stor skål og pisk dem let. Derefter put sukker, mælk, majsstivelse og salt i en gryde. Rør vand, citronsaft og citronskal. Varm under omrøring til blandingen når kogepunktet. Tilføj nu smørret. Tag gryden af varmen og hæld 1 dl af den varme blanding over æggeblommerne. Bland grundigt og tilføj nu æggene til gryden. Til gryden tilbage på varmen og rør indtil blandingen når den tykkelse du ønsker (den skal gerne være forholdsvis tyk). Tag gryden væk fra varmen og hæld fyldet i tærten.

Marengs
4 æggehvider, rumtemperatur
6 spsk sukker

I en stor og ren skål, piskes æggehviderne til de begynder at skumme. Tilsæt sukkeret lidt af gangen og pisk indtil marengsen tykner. Skålen skal kunne holdes på hovedet uden af falde ud. Bred marengsen ud over citronfyldet. Giv tærten 10 minutter i ovnen, indtil marengsen er brun. Man kan evt. anvende en gasbrænder, hvis man ønsker at marengsen skal være brunere. 

Tærten skal gerne serveres når den er kølet af. Men man skal ikke vente for længe, da marengsen så bliver blød. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar